ADMINISTRATIV PRAKSIS
 


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er fagministerium for hegnsloven. Hegns- og nabosager hører under Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som er en styrelse under ministeriet.

Postadresse:

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Jordfordeling & Landbrugslov
Nyropsgade 30
1780 København V

Telefon: 33 95 80 00


NY: Ændring af skatteinddrivelsesloven (kommunens pantefoged). Ved en ændring pr. 1.2.2017 af skatteinddrivelseslovens § 3, stk. 1, genetableres den kommunale pantefoged. Da gældsinddrivelseslovens § 1 a udtrykkelig kun omfatter ”kommunale” fordringer, har lovændringen ingen betydning for hegnsynets fordringer, som fortsat skal inddrives af SKAT.

Ændret vederlagsbekendtgørelse (Vederlag til hegnsynene). Ved bekendtgørelse nr. 246 af 12.03.2013 ændres vederlagene til hegnsynene i henhold til hegnsloven og forskellige gebyrer i hegnssager.

Ændring af retsplejeloven (offentlighed i retsplejen). Fra 1. juli 2004 er retsplejelovens § 41 ændret. Der er gennemført en almindelig adgang til aktindsigt i domme og kendelser i civile sager. Adgangen til aktindsigt er herefter ikke længere betinget af retlig interesse. Endvidere er der gennemført en almindelig adgang til at få en kopi af domme og kendelser. Aktindsigt i processkrifter kræver fortsat retlig interesse. Lovændringen har betydning for hegnsynets kendelser og processkrifter i hegnssager. Retten til aktindsigt kan begrænses, når der foreligger oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold og virksomheders erhvervshemmeligheder. Sidstnævnte oplysninger findes næppe i hegnssager.

Kommentar: Reglerne om almindelig aktindsigt gælder for andre end sagens parter. Kommenteret Hegnslov, side 270.
 


NaturErhvervstyrelsens skrivelse 2.3.2015 (sagsnr. 15-6071-000001). I anledning af en forespørgsel fra et hegnsynssekretariat vedrørende anvendelsen af digital post udtaler styrelsen, at hegnslovs § 34, stk. 1, betyder, at hegnsynet alene kan behandle en sag, hvis klager indgiver en skriftlig klage. Efter bestemmelsens stk. 4, skal forkyndelse af begæringen ske ved anbefalet brev eller på anden vidnefast måde. Forkyndelse kan altid foretages efter reglerne i retsplejeloven. Styrelsen finder, at kravet om skriftlighed ikke er til hinder for digital kommunikation, og det er ikke afgørende, om brevet sendes pr. post eller elektronisk. Retsplejelovens §154a, stk. 1, nr. 2, bestemmer, at anvendelse af digital kommunikation kan ske, hvis der er tale om en meddelelse, der skal forkyndes. Retsplejelovens § 155 omhandler forkyndelsesformerne. Styrelsen udtaler derefter, at retsplejelovens regler om digital post i § 154a, jf. §155, kan anvendelse ved indkaldelser til hegnsynet efter § 34 i hegnsloven. Digital post kan dog ikke anvendes ved udsendelsen af en kendelse, og der henvises til hegnslovens § 40, som ikke indeholder henvisning til retsplejelovens regler.

Kommentar: Retsplejelovens regler om digital kommunikation er gældende fra 1.1.2015. Retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 2, indeholder en regel om digital forkyndelse af en meddelelse, hvis adressaten bekræfter modtagelsen fra e-Boks. Almindelig mail kan ikke anvendes til at bekræfte modtagelsen. Print af meddelelsen kan underskrives og sendes i almindeligt brev. Bestemmelsens nr. 3 om forenklet digital forkyndelse kan ikke anvendes, da den forudsætter en funktionalitet i e-Boks, som automatisk giver besked, når meddelelsen åbnes. Den funktionalitet er ikke tilgængelig på nuværende tidspunkt. Se Domstolsstyrelsens retningslinier for brug af e-mail, december 2014.
 

FødevareErhvervs skrivelse af 30.5.2011 (j.nr. 3103-10-318). I anledning af en forespørgsel fra en grundejer i Nødebo vedrørende en sag om tvangsfuldbyrdelse udtaler direk­toratet, at reglerne om tvangsfuldbyrdelse i hegnssager findes i hegnslovens § 44. Tvangsfuldbyrdelse sker ved hegnsynet, og opkrævning af udgifterne sker gennem kommunen, medens tvangs­inddrivelse foretages gennem SKAT efter ind­drivelsesloven. Tvangsfuldbyrdelsen af manglende arbejde udføres ved hegn­synsformandens foranstaltning, og samtlige udgifter ved tvangsfuldbyrdelsen skal betales af den for­sømmelige grunde­jer. Kommunens tilgodehavende for forskudsvis ud­lagte beløb kan alene opkræves og tvangsinddrives hos den forsømmeli­ge grundejer. Det er et offentligretligt betalings­krav, og der er udpantningshjemmel. Disse udgifter er naboen uvedkommende. Den andel, som modparten i sagen eventuelt skal betale af arbejdet, skal betales direkte til den forsømme­lige grunde­jer. Det er et privatret­ligt krav. Der er hverken i hegnslo­ven eller i ind­drivelsesloven hjemmel til, at hegnsy­net eller kommu­nen blander sig i den betaling. Det er derfor ukorrekt, når kommunen sender en opkrævning på halvdelen af udgifterne til den anden part i sagen. Endvidere udtaler direktoratet, at hegnsynets formand skal godkende det udførte arbejde ved en påtegning på hegnsynets tvangsfuldbyrdelses­kendelse. Er formandens erklæring ukorrekt, kan den indbrin­ges for retten efter hegnslovens § 43, stk. 2, og netop i disse sager kan retten meddele oprejsningsbevilling. Direk­toratet udtaler, at arbejdet skal udføres uden parternes indblanding, da hegnsynsformanden er en offentlig myndighed. Der er ikke hjemmel til, at hegnsynets sekretariat udtaler, at hegnsynets kendelse står ved magt og foretager sagsbe­handling på hegnsy­nets vegne, og der er ikke er hjemmel efterfølgen­de at korrespondere med hegnssagens parter om en afsagt kendelse.

Kommentar: Reglerne om tvangsfuldbyrdelse efter hegnsloven § 44 blev præciseret ved seneste ændring af hegnsloven. En ukorrekt erklæring fra en hegnsynsformand anses i retspraksis som en formel fejl ved hegnsynets kendelse. I den på­gældende sag var hegnsynsformandens påtegning ikke meddelt, og den ekstraordinære søgsmålsfrist 6 måneder var udløbet. Hegnssa­gen kunne derfor ikke længere indbringes for retten. Ansvaret for hegnssagens ekspedition påhviler hegnsynets medlemmer som et personligt ansvar. Kommenteret Hegnslov, side 392 f.
 

FødevareErhvervs skrivelse af 24.11.2010 (j.nr. 3103-10-318). I anledning af en forespørgsel fra en grundejer vedrørende hegnsynets tvangsfuldbyrdelseskendelse udtaler direktoratet, at direktoratet kun kan udtale sig vejledende om generelle og konkrete spørgsmål. Direktoratet kan ikke blande sig i konkrete hegnstvister, da der altid er et hensyn at tage til modparten i sagen, og direktoratet ikke kan forelægge sagen til udtalelse hos hegnsynet, da hegnsynet ikke kan kommentere en afsagt kendelse. Klage over hegnsynets adfærd og optræden vil kunne ske til kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at hegnsynet i kommunen fungerer. Kommu­nalbestyrelsen kan ikke udtale sig om indholdet af hegnsynets afgørelse, som henhører under domstolene. Direktoratet udtaler derefter, at parterne i en hegnssag efter kontradiktionsprincippet skal have mulighed for at fremlægge deres sag og udtale sig om modpartens oplysninger, og at parternes påstande som anført i hegnslovens § 33 skal angives helt nøjagtigt i protokollen og ikke kan udelades blot med henvisning til bilag. Hegnsynet skal tage stilling til de krav, som parterne fremfører, og forhandlingerne skal gengives i protokollen, eventuelt i sammendrag. Er et forlig mangelfuldt, kan hegnsynet ikke fortolke forliget eller træffe supplerende materielle bestemmelser. Hegnsynet kan derfor ikke fastsætte en bestemmelse om, hvorfra højden på en bøgehæk skal måles. Er et arbejde ikke beskrevet præcist, kan forliget ikke tvangsfuldbyrdes. Direktoratets vejledende udtalelse kan ikke omfatte konsekvenserne af eventuelle fejl og mangler, som den vejledende udtalelse opregner, da afgørelsen heraf er et domstolsspørgsmål.
 

FødevareErhvervs skrivelse af 29.6.2009 (J.nr.: 3103-09-223). I anledning af en forespørgsel udtaler direktoratet, at en afgørelse om betaling af hegnsynets vederlag er en del af hegnsynets kendelse, jf. hegnslovens § 41, stk. 2. Såfremt retten ændrer hegnsynets kendelse, skal vederlaget ikke tilbagebetales. Retten kan dog ændre fordelingen af vederlaget, hvilket kan medføre, at hegnsynet helt eller delvis skal betale tilbage, hvorefter hegnsynet kan opkræve beløbet hos modparten i hegnssagen. Hvis retten derimod ophæver hegnsynets kendelse, bortfalder kravet på vederlaget, og et betalt vederlag skal tilbagebetales af hegnsynet. Endvidere skal tilbagebetaling finde sted, hvis der foreligger grove fejl og forsømmelser i forbindelse med hegnsynets kendelse. Med hensyn til ansvaret for hegnsynets virksomhed henvises til Kommenteret Hegnslov, side 242 f.

Kommentar: Hegnsynets vederlag skal efter hegnslovens § 46 normalt betales af den part, som taber hegnssagen. Såfremt hegnsynets kendelse ophæves som ulovlig, kan hegnsynet ikke opkræve et vederlag hos sagens parter. Et betalt vederlag skal derfor tilbagebetales. Det er en almindelig forvaltningsretlig regel, at en ulovlig forvaltningsafgørelse ikke har nogen retsvirkninger. Såfremt retten ændrer hegnsynets kendelse, bortfalder vederlaget ikke. Ved UfR 2007, side 2030 Ø, der ændrer byrettens dom og ophæver hegnsynets kendelse, er det lagt til grund, at betaling af vederlaget er et mellemværende med hegnsynet, og ikke mellem sagens parter indbyrdes. Tilbagebetalingskrav skal derfor rettes mod hegnsynet. Kommenteret Hegnslov, side 414 f.