DE SÆRLIGE RETSGRUNDLAG EFTER HEGNLOVENS § 5

Af fhv. universitetslektor og advokat Bendt Berg
 

1. Betegnelsen ”særligt retsgrundlag”

Som forvaltningsmyndighed skal hegnsynets afgørelser af en hegnstvist altid baseres på et retsgrundlag. I hegnssager kan retsgrundlaget være hegnslovens almindelige materielle regler eller et særligt retsgrundlag, som afviger fra hegnslovens almindelige regler. Hegnslovens regler er deklaratoriske. Det betyder, at hegnslovens materielle regler viger for et særligt retsgrundlag.(1) De særlige retsgrundlag har derfor ganske særlig betydning, når der skal træffes afgørelse i en hegnssag.

De særlige retsgrundlag kan efter hegnslovens § 5 være afvigende privatretlige regler om hegnsforholdet. Tilsvarende kan der findes særlige offentligretlige hegnsregler i særlovgivningen, i lokalplaner og i byplanvedtægter. Disse regler er efter hegnslovens § 6 ubetinget bindende over for hegnslovens almindelige regler.

Betegnelsen ”særligt retsgrundlag” anvendes i hegnslovens § 5, mens hegnslovens § 6 anvender betegnelsen ”særlige forskrifter” om de særlige offentligretlige retsgrundlag. Denne artikel handler særligt om de særlige private retsgrundlag efter hegnslovens § 5.

2. Anvendelsen af særlige retsgrundlag i hegnssager

Hegnsynenes kompetence reguleres udtømmende af hegnslovens regler i kap. I-IV. Det betyder, at sagerne er henlagt til hegnsynene, som er udpeget af kommunerne. Dog kan hegnsagens parter efter hegnslovens § 43, stk. 1, vedtage at springe hegnsynet over og direkte indbringe hegnstvisten for domstolene.

Anvendelsen af reglerne om de særlige retsgrundlag giver i praksis problemer for hegnsynet og hegnssagens parter.

Situationen er, at naboerne tidligere har indgået en aftale om hegnsforholdene, eller der er tinglyst servitutter, som fraviger eller binder bestemmelserne i hegnsloven.

Udgangspunktet er, at hegnsynet kan tage sagen under behandling, men på de særlige punkter, hvor en servitut eller aftale fraviger hegnslovens almindelige regler, skal hegnsynet afgøre sagen ud fra den ændrede regel. Er der tvivl om en aftale overhovedet eksisterer, eller om en servitut er anvendelig, eller er der fortolkningstvivl om indholdet, skal hegnsynet udsætte sagen og gå frem efter hegnslovens § 37, eventuelt således at sagen forelægges for domstolene.(2)

Arbejdsfordelingen mellem hegnsynet og domstolene er herefter:

1. Hegnsynet træffer afgørelse i hegnstvister efter hegnslovens regler og efter hegnsregler i særlige retsgrundlag.

2. Domstolene træffer afgørelse, når juridiske tvivlsspørgsmål skal afklares i forbindelse med anvendelsen af et særligt retsgrundlag.

Det er vigtigt at understrege, at hegnsynet skal behandle sagerne og ikke kan afvise tvisten og henvise parterne til at anlægge en civil retssag.

Dernæst er det vigtigt af være opmærksom på, at hegnssagen kun skal behandles efter det særlige retsgrundlag på de punkter, hvor det særlige retsgrundlag afviger fra hegnslovens almindelige regler, og at sagen i øvrigt på andre punkter skal afgøres efter hegnslovens almindelige regler.

Bestemmer en servitut f.eks. at der mellem ejendommene skal være levende hegn, afgøres en tvist om hegnets højde eller vedligeholdelse efter hegnslovens almindelige regler.(3)

3. Retspraksis

Det er ikke ualmindeligt, at der i hegnssager forekommer særlige retsgrundlag. Da forhandlingsprincippet er gældende i hegnssager ved hegnsynet, betyder det, at forpligtelsen til at oplyse sagen påhviler hegnssagens parter. Hegnsynsformandens vejledning under forhandlingerne bliver derfor at henlede opmærksomheden på muligheden for eventuelle servitutter eller andre særlige retsgrundlag.(4)

Når reglerne alligevel overses skyldes det som regel, at hegnsynet mangler juridisk baggrund. Selv om sagens parter har advokatbistand, hvilket normalt medfører en begrænsning i hegnsynsformandens vejledningspligt, sker det, at reglerne alligevel overses, da advokater sjældent har større indsigt i retsområdet.

En nyere landsretsdom illustrerer situationen:

Vestre Landsrets dom af 11.4.2022 drejer sig om en sag, hvor der i 1974 var tinglyst en servitut på to ejendomme i Hedensted Kommune, hvorefter hegn skulle udføres som levende hegn, der ikke måtte være over 1,80 m, og at hegn af andre typer alene kunne opføres mellem ejendommene, hvis grundejerne kunne blive enige herom. Ved et forlig i 2018 var der opsat et levende fælleshegn mellem ejendommene. I 2019 havde den ene grundejer uden samtykke fra naboen opsat et 183-200 cm højt plankeværk langs skellet i en afstand ca. 1 m fra skel og i forlængelse heraf plantet en række buske. Hegnsynet mente, at deklarationen kun omfattede fælleshegn i skel, og at bevoksningen i forlængelse af plankeværket ikke var et hegn. Byretten fandt, at hegn efter en ordlydsfortolkning af servitutten skulle udføres som levende hegn. Der var ikke grundlag for at fortolke servitutten indskrænkende. På den baggrund var plankeværket opført i strid med servitutten. Retten fandt efter besigtigelse ikke grundlag for at tilsidesætte hegnsynets vurdering af bevoksningen. Retten ændrede hegnsynets kendelse, således at plankeværket skulle fjernes. Landsretten tiltrådte, at plankeværket måtte anses for at være opført i strid med servitutten. Landsretten stadfæstede derefter byrettens dom.(5)

Servitutten fra 1974 indeholder følgende bestemmelser:

1) Hegn skal udføres som levende hegn. Servitutten fraviger herved hegnslovens § 10, stk. 1. 2) Hegn må ikke være over 1,80 m. Servitutten fraviger hegnslovens § 10, stk. 6.

Klager forlanger plankeværket fjernet. Sagen er herefter en hegnstivst, der henhører under reglerne i hegnslovens kap. III. Under hegnssagen ved hegnsynet opstår der tvist om forståelsen af servitutten. Uenighed om servitutten, der er et særligt retsgrundlag efter hegnslovens § 5, medfører, at hegnsynet skal gå frem efter hegnslovens § 37, stk. 1, og udsætte sagen til afklaring af det særlige retsgrundlag ved retten.

Den korrekte fremgangsmåde er derfor følgende: Hegnsynet skal udsætte sagen efter § 37, stk. 1, til afklaring af det særlige retsgrundlag, om servitutten omfatter egne hegn. Herefter træffer retten afgørelse om, at servitutten omfatter klagers eget hegn. Retten kan ikke afgøre den konkrete hegnstvist. Det hører under hegnsynet efter § 43, stk. 1. Hegnsynet skal efterfølgende fortsætte behandlingen af sagen og træffe afgørelse om hegnstvisten, hvor det lægges til grund, at servitutten omfatter raftehegnet. Da klagers krav er fjernelse af hegnet, hører sagen under kap. III, og hegnsynet skal træffe afgørelse efter § 13, stk. 2. Klager kan derfor ikke få medhold i en påstand om fjernelse af raftehegnet, uden at hegnsynet samtidig træffer afgørelse om ombytning eller ændring af raftehegnet. Det skyldes, at en grundejer efter hegnsloven har ret til at have et eget hegn.(6) Hegnsynets afgørelse om hegnstvisten kan derefter af sagens parter indbringes til prøvelse ved retten, jf. § 43, stk. 1.

Når hegnssagen fejlagtigt ikke udsættes efter § 37, stk.1, sker der en sammenblanding af spørgsmålet om anvendelsen af det særlige retsgrundlag og afgørelsen af selve hegnstvisten efter hegnsloven. Endvidere er der ikke efter hegnsloven hjemmel til at forlange raftehegnet fjernet, når servitutten ikke indeholder et generelt forbud mod hegning. Kun hvor ændring eller ombytning af et eget hegn ikke er mulig, kan der træffes afgørelse om fjernelse af hegnet. Grundejeren kunne, hvis han i det hele taget ville have et hegn, ombytte hegnet med et levende hegn eller eventuelt ændre konstruktionen, så hegnet ikke længere havde hegnsfunktion.

I den konkrete sag er det en grov fejl, at hegnsynet selv har fortolket servitutbestemmelsen og lagt til grund, at servitutten kun omfatter fælleshegn i skel. Hegnsynet har derfor truffet afgørelse på forkert grundlag, og afgørelsen er ugyldig. Retten burde have ophævet hegnsynets kendelse og hjemvist sagen til fornyet behandling og udsættelse ved hegnsynet.(7)

Endvidere har både sagens parter og retten tilsyneladende overset, at hegnslovens almindelige regler anvendes supplerende. Både byretten og landsretten har alene lagt servitutten til grund og på det grundlag truffet afgørelse om, at raftehegnet er i strid med servitutten og derfor skal fjernes.
 

4. Afsluttende bemærkninger

Hegnsloven omfatter et par millioner private og offentlige grundejere. Hegnsloven forudsætter, at kommunerne ved udpegning af hegnsynene påser, at hegnsynene har den nødvendige sagkundskab. Hegnsynene udpeges dog sjældent, så de lever op til lovens forudsætninger om sagkundskab. Dertil kommer, at hegnsynene mangler juridisk baggrund, og at denne mangel ikke altid kompenseres ved kvalificeret sekretærbistand.

For mange hegnsynsafgørelser er behæftet med fejl og mangler, hvilket ofte fører til, at de ændres ved byrettens efterfølgende behandling.(8) Grundejerne kan heller ikke altid regne med, at fejl rettes ved domstolenes efterfølgende prøvelse af hegnsynenes afgørelser. Historisk set er hegnsloven et overset retsområde, der administreres af kommunale hegnsyn, som ofte er udpeget efter partipolitiske kriterier og er uden større indsigt i reglerne. Det er retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkeligt.
 

NOTER:

1. Kommenteret Hegnslov, 4. udgave, side 32

2. Se Kommenteret Hegnslov, side 69, og bemærkningerne fra Udvalget vedrørende revision af hegnsloven 6.6.1975, punkt 5.7. Normalt skal der indhentes en udtalelse, hvis tredjemand er påtaleberettiget ifølge en servitut, Kommenteret Hegnslov, side 79.

3. Hvilke forhold hegnsynet skal bedømme og tage stilling til, afhænger herefter af parternes påstande.

4. Hegnslovens § 38, stk. 1, og Kommenteret Hegnslov, side 321.

5. Vestre Landsrets dom af 11.4.2022 (7. afd. BS-33183/2021-VLR). Dommen er trykt i MRF (Miljøretlig Forskningsportal) 2022.26.

6. Kommenteret Hegnslov, side 166.

7. Kommenteret Hegnslov, side 312, og MAD 2020.198.

8. Fagligt set har hegnsynene vanskelige arbejdsvilkår. Hegnsynene er som private tvistnævn unddraget Ombudsmandens kompetence, og Fødevareministeriet, som er fagministerium for hegnsloven, har ingen beføjelser over for de kommunale hegnsyn og udtaler sig kun om generelle spørgsmål, som ikke vedrører konkrete sager. Foreningen af Hegnsyns blad Ret & Skel bærer tydeligt præg af, at redaktionen mangler juridisk indsigt. Karnov er ikke opdateret med hensyn til retskilder, og Schultz Lovguide er som andre faglige fremstillinger ret mangelfuld. Eneste pålidelige arbejdsredskab er Kommenteret Hegnslov.
 

01-11-2022