GENOPTAGELSE AF HEGNSSAGER

af fhv. universitetslektor og advokat Bendt Berg

1. GENOPTAGELSE VED HEGNSYNET

Genoptagelse af en hegnssag ved hegnsynet betyder en fornyet prøvelse af samme sag ved hegnsynet. Hjemmel for genoptagelse af en hegnssag findes i hegnslovens § 42, stk. 2.(1) Genoptagelse ved hegnsynet er et alternativ til domstolsprøvelse. En hegnssag, der verserer ved retten, kan derfor genoptages ved hegnsynet, så længe retten ikke har afsagt dom i sagen.(2)

Som udgangspunkt kan alle hegnsynskendelser genoptages. En hegnssag kan kun behandles ved 1. behandling én gang. Skal sagen behandles igen, er der tale om genoptagelse, og reglerne om genoptagelse finder anvendelse. Hegnslovens genoptagelseordning er lovbestemt, og der er ikke adgang til at genoptage en hegnsssag ved hegnsynet i andre tilfælde.(3)

Efter praksis kan hegnsynsforlig genoptages. Da forlig er baseret på parternes aftale under hegnssagen, er kravene til genoptagelse formentlig skærpede.

Hegnslovens procedureregler er de samme ved alle typer hegnssager. Det betyder, at en genoptagelse af en hegnssag alene kan ske ved en skriftlig begæring fra en af sagens parter. Begæringen skal indeholde klagers påstand i sagen og en sagsfremstilling, og der skal afholdes et forhandlingsmøde, jf. hegnslovens § 34, stk. 2 og 3.

Hegnsynet kan således ikke af egen drift genoptage en afsluttet hegnssag. Hegnsynet kan derfor ikke ændre sin egen afgørelse, selv om hegnsynet kommer til den opfattelse, at afgørelsen er urigtig.

2. BETINGELSER FOR GENOPTAGELSE

Det er en almindelig forvaltningsretlig betingelse for genoptagelse, at der foreligger væsentlige nye oplysninger om afgørelsens faktiske omstændigheder, som ikke kunne være oplyst tidligere.

Efter hegnslovens § 42, stk. 2, gælder særlige betingelser for genoptagelse, som kan ske i 3 situationer. Det er vigtigt at slå fast, at klager har et retskrav på genoptagelse, og at hegnsynet har en tilsvarende pligt til at starte en genoptagelsessag, såfremt påstanden i klagers begæring omfatter et af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen. En genoptagelsessag ved hegnsynet kan derfor ikke startes, blot fordi klager i en skrivelse beder hegnsynet om at genoptage sagen.

At en genoptagelssessag skal startes betyder, at hegnsynet skal foretage indledende sagsbehandlingsskridt efter hegnslovens § 34. Om hegnsynet, når sagen faktisk er genoptaget, vil kunne ændre afgørelsen, således som klager ønsker det, er et andet spørgsmål.

Efter hegnslovens § 42, stk. 2, er genoptagelse af en hegnssag betinget af:

Enten skal forholdene være ændret væsentligt,

eller erfaringen har vist, at den fastsatte ordning ikke i alle punkter er hensigtsmæssig,

eller den fastsatte ordning stemmer ikke med lovens bestemmelser.

Anmodning om genoptagelse på grund af væsentlig ændrede forhold forekommer i flere sager, hvor hegnsynet har truffet afgørelse om egne hegn, og hvor grundejeren efterfølgende foretager ændringer for at bringe hegnet uden for hegnslovens område.(4)

Det sidste punkt omfatter retsvildfarelse, hvor genoptagelse kan ske umiddelbart. Retsvildfarelse forekommer ofte i forbindelse med hegnssager. Det kan være tilfældet, når hegnssagen skulle være afgjort efter et særligt retsgrundlag, eller når en dom har underkendt hegnsynets fortolkning eller praksis i en tilsvarende sag. Hegnsynet er forpligtet til at følge retspraksis, og det kan betyde, at selv gamle sager kan genoptages, hvis der er mulighed for, at afgørelsen i den tidligere sag vil kunne ændres.

Genoptagelse kan efter praksis ikke ske på andet grundlag, eksempelvis uhensigtsmæssig sagsbehandling. Dog kan væsentlige sagsbehandlingsfejl begrunde genoptagelse, når grundlæggende regler og principper i hegnsloven er tilsidesat. Det er særligt tilfældet, hvis der er tale om partshøringsfejl eller kontradiktionsprincippet er tilsidesat.(5)

3. SKRIFTLIG ANMODNING OM GENOPTAGELSE

Ofte behandles anmodninger om genoptagelse ukorrekt, og alt for mange hegnsyn kan ikke finde ud af at behandle sagerne efter reglerne.

Klager skal indgive en skriftlig begæring, og opfylder klagers påstand i begæringen betingelserne efter § 42, stk. 2, har hegnsynet som nævnt pligt til at starte en genoptagelsessag efter reglerne i hegnslovens § 34, stk. 2 og 3.

4. GENOPTAGELSESSAGENS FORLØB

Efter modtagelsen af begæringen, skal hegnsynet indkalde til sædvanligt forhandlingsmøde, og forhandlingerne skal foregå efter hegnslovens regler, således at hegnsynet tager stilling til klagers og indklagedes påstande og anbringender, både vedrørende selve spørgsmålet om genoptagelse og vedrørende realiteten i sagen. Bemærk, at en genoptagelsessag skal foregå på samme grundlag som sagen ved 1. behandling.

Hegnsynet skal starte sagen med at tage stilling til, om betingelserne efter § 42, stk. 2, er opfyldt, og hegnsynet skal altid afslutte sagen med en kendelse efter hegnslovens § 39.(6)

Der er to muligheder for at behandle sagen:

A) Konstaterer hegnsynet ved forhandlingerne, at betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt, afslutter hegnsynet sagen med at afsige sædvanlig kendelse om afvisning af genoptagelsessagen. Denne afgørelse kan indbringes for retten.

B) Konstaterer hegnsynet ved forhandlingerne, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt, træffer hegnsynet beslutning om, at hegnssagen genoptages, hvorefter sagen realitetsbehandles. Hegnsynet skal derefter tage stilling til, om afgørelsen ved 1. behandling skal ændres, således som klager ønsker det. Hegnsynet afslutter forhandlingerne med at træffe afgørelse ved sædvanlig kendelse. Der er kun én afsluttende kendelse i sagen, idet hegnsynets beslutning anses som et sagsforberedende skridt eller en delafgørelse, som ikke særskilt kan indbringes for retten. Hegnsynets afsluttende kendelse kan på sædvanlig måde indbringes for retten.

5. FEJL I FORBINDELSE MED GENOPTAGELSESSAGER

Det forekommer ofte, at afvisning af genoptagelse af en hegnssag ukorrekt sker i en kontorskrivelse eller en sekretærskrivelse, eller hegnsynet afsiger kendelse uden at hegnslovens sagsbehandlingsregler er overholdt. En sådan skrivelse eller afgørelse er uden retsvirkninger.

KFE 1992.163. En Landvæsenskommissionskendelse fra Københavns Amt af 5.4.1991 omhandler nogle træer på Tårnby Kirkes præstegård. Hegnsynet havde anset træerne som et eget hegn og truffet afgørelse om fældning og beskæring. Menighedsrådet begærede efter ankefristens udløb hegnssagen genoptaget på grund af retsvildfarelse. Hegnsynet svarede i en skrivelse, at kendelsen tog hensyn til flere landvæsenskommissionsafgørelser, hvor man betragter store træer på egen grund med sammengroede kroner som et eget hegn, og at hegnsynet har pligt til at medtage øvrige løvbuske af forskellig art, som ikke var omfattet af klagen, når man er på stedet. Kommissionen vejledte sagens parter om hegnsynets retsvildfarelse. Med risiko for, at hegnsynet ville fastholde afgørelsen, hvis sagen blev hjemvist, vedtog parterne at lade kommissionen genoptage sagen efter § 42, stk. 4. Kommissionen ophævede hegnsynets kendelse og pålagde menighedsrådet at beskære træerne efter hegnslovens § 19, stk. 2 og 3. Hegnsynets opfattelse af træernes karakter som hegn er åbenbart forkert, og hegnsynet har ikke haft hjemmel til at behandle den del af sagen, som ikke er omfattet af klagen. Dertil kommer, at hegnsynets afvisning er sket i en kontorskrivelse og ikke ved en formel kendelse.(7)

Flere nyere afgørelser vedrører fejl i forbindelse med genoptagelsessager ved hegnsynet.

Østre Landsrets dom af 25.2.2010. En hegnsynskendelse, der var meddelt en grundejer i Kastrup i en skrivelse fra hegnsynsformanden, underskrevet af hegnsynssekretæren, havde afvist at genoptage en afgørelse om terrænændring. Landsretten fandt, at hegnsynets afgørelse led af sådanne mangler, at afgørelsen måtte tilsidesættes som ugyldig. Landsretten henviste til genoptagelsesbestemmelsen i hegnslovens § 42, stk. 2, og bestemmelserne i hegnslovens § 27, stk. 1, og 35, stk. 1. Da skrivelsen var underskrevet af sekretæren og fremstod som truffet af formanden alene, fandt landsretten, at afgørelsen var ugyldig, og hegnsynets kendelse blev ophævet og hjemvist til fornyet behandling.

Københavns Byrets dom af 22.12.2015. Hegnsynet havde truffet afgørelse i en sag om to grundejerforeningers plankeværk mod Metroselskabets jernbaneareal. Hegnsynet tilbagekaldte afgørelsen og afsagde en ny kendelse uden afholdelse af besigtigelses- og forhandlingsmøde, hvorefter hegnet blev anset som et fælleshegn, og vedligeholdelsen påhvilede begge parter. Da hegnsynets materielle afgørelse var forkert, og hegnsynet endvidere ikke havde overholdt hegnslovens formelle regler, blev hegnsynets kendelse ophævet.

Hegnsynets genoptagelseskendelse kan indbringes for retten efter hegnslovens § 43, stk. 2. Efter praksis kan en kontorskrivelse fra hegnsynet eller en sekretærskrivelse, der indeholder en afgørelse, på samme måde indbringes for retten.(8) Ophæver retten hegnsynets genoptagelseskendelse eller hegnsynets afgørelse om genoptagelse, som meddelt ved en kontorskrivelse eller sekretærskrivelse, kan hegnsynet ikke afkræve sagens parter vederlag for den ugyldige afgørelse.(9)

Østre Landsrets dom af 20.10.2017. Sagen vedrørte en grundejer fra Slagelse, som var pålagt at betale hegnsynets vederlag efter en genoptagelseskendelse. En hegnsynskendelse havde bestemt, at naboen skulle fjerne en efeu fra et fast fælleshegn, og at grundejeren selv skulle rydde og renholde 50 cm fra fælleshegnet, herunder fjerne en bøgehæk langs fælleshegnet. Naboejeren begærede sagen genoptaget på grund af retsvildfarelse. Hegnsynet traf afgørelse om at genoptage sagen, uden at grundejeren fik lejlighed til at udtale sig. I en skrivelse underskrevet af hegnsynets sekretær, blev grundejeren underrettet om hegnsynets afgørelse om at genoptage sagen. Grundejeren gjorde indsigelse og udeblev fra besigtigelses- og forhandlingsmødet, hvor hegnsynet traf afgørelse om realiteten i genoptagelsessagen. Grundejeren indbragte sagen for retten, som ophævede hegnsynets kendelse og hjemviste sagen. Kommunen afkrævede grundejeren hegnsynets vederlag og henviste grundejeren til at udtage stævning mod kommunen. Grundejeren stævnede herefter kommunen og hegnsynet. Byretten frifandt kommunen og hegnsynet. Landsretten bemærkede, at naboen ikke havde nedlagt påstand om fjernelse af bøgehækken. Da byretten havde ophævet hegnsynets kendelse, måtte grundejeren efter dommen anses som den vindende part, og hegnsynets vederlag var derefter bortfaldet, jf. hegnslovens § 46. Kommunen og hegnsynet skulle betale sagsomkostninger.(10)

6. RESULTAT

Efter hegnsloven afsluttes en hegnssag med en egentlig kendelse efter hegnslovens § 39, der tager stilling til de formalitets- og realitetsspørgsmål, som parterne har forlangt afgjort gennem de påstande, som er nedlagt under forhandlingerne. Hegnsynets kendelse skal træffes på det grundlag, som sagens parter har tilvejebragt under forhandlingerne og under hensyn til hegnsynets besigtigelse. Det samme gælder hegnsynets afgørelse om genoptagelse, hvor sagen foregår på samme grundlag som ved sagens 1. behandling.

Alle afgørelser fra hegnsynet træffes i form af en kendelse, og en kendelse kan ikke afsiges, uden at der har været afholdt en egentlig hegnsynsforretning, hvor hegnssagens parter har haft lejlighed til at udtale sig. Det ville være en klar tilsidesættelse af hegnslovens regler og kontradiktionsprincippet. Opfylder hegnsynets afgørelse om genoptagelse ikke hegnslovens formelle krav, kan afgørelsen blive tilsidesat ved domstolene og hjemvist til fornyet behandling ved hegnsynet.

NOTER:

10.08.2018